Thailandske myndigheder slår i øjeblikket hårdt ned på ulovlige stråmandsselskaber (nominee companies). Men en overset lov gør det angiveligt muligt for udlændinge at eje et hus i eget navn.
I årtier har udlændinge brugt tvivlsomme thailandske selskabskonstruktioner for at kunne købe hus i Thailand. Nu falder hammeren fra myndighederne. Løsningen på problemet ligger dog angiveligt i den thailandske ejerlejlighedslovgivning, hvilket en arkitekt og hans forretningspartner beviste allerede i 2008 i Pattaya. Det skriver det thailandske medie The Thaiger.
Selskaber med “nominees” (stråmænd) i søgelyset
Gennem mange år har udlændinge reelt haft to valgmuligheder, hvis de ønskede at eje fast ejendom i Thailand. De kunne købe en lejlighed i et etagebyggeri, hvor alt registreres lovligt og i køberens eget navn. Alternativet var at købe et hus gennem et thailandsk aktieselskab.
Den sidstnævnte model indebærer i praksis, at thailandske statsborgere ejer 51 procent af selskabet på papiret, uden de reelt har investeret kapital eller har indflydelse på selskabets drift. Det er præcis denne type stråselskaber, som det thailandske erhvervsministerium og andre instanser i disse måneder efterforsker systematisk.
Myndighederne fokuserer på, hvem der reelt har indskudt kapitalen, og hvem der reelt kontrollerer selskabet. Konfiskationer og retsforfølgelse er nu en realitet for udenlandske huskøbere med denne konstruktion.
Den oversete mulighed i lovgivningen
Der findes imidlertid en tredje vej, som stort set ingen har benyttet sig af. Den thailandske jordlov forbeholder udelukkende ejerskabet af selve jorden til thailandske statsborgere. Loven skelner juridisk mellem bygninger og den jord, som bygninger er opført på.
Samtidig tillader landets ejerlejlighedslov fra 1979, at udlændinge fuldt ud kan eje op til 49 procent af det samlede boligareal i en bygning, altså et condominium. Det afgørende punkt er, at denne lov hverken stiller krav om bygningens højde eller format. En ejerlejlighed behøver juridisk set ikke at være placeret i et højhus. Teknisk og juridisk kan en række sammenbyggede lavhuse med egne indgange registreres som et ejerlejlighedskompleks, skriver The Thaiger.
Hus og lejlighed i ét som et condominium
I 2008 udnyttede den tyske arkitekt Mario Kleff og Nittaya Wongsin fra Wandeegroup netop denne lov i Pattaya. De opførte projektet Home Boutique, der bestod af treetagers rækkehuse. Hver enhed fremstod og fungerede som et privat hus, men juridisk var byggeriet registreret som ejerlejligheder, skriver The Thaiger.
Denne konstruktion betød, at de udenlandske købere kunne få skødet i eget navn inden for 49 procent-kvoten. Det skete helt uden brug af lyssky selskabskonstruktioner, hemmelige aftaler eller forud-underskrevne aktieoverdragelser.
Økonomi og bureaukrati stopper den lovlige model
Når den lovlige model ikke er blevet standard i branchen, skyldes det primært økonomi og bureaukrati. Hvis man bygger 20 luksushuse, kræver 49 procent-kvoten, at man skal finde thailandske købere til over halvdelen af et projekt, som typisk er prissat og designet til udlændinge. Det er en tung kommerciel udfordring for en sælger.
Derudover kræver modellen formelle ejerforeninger, licenser, vedtægter og fælles regnskaber. Byggebranchen valgte i årtier den nemme og ulovlige genvej med stråmandsselskaber, fordi den var hurtigere og billigere. Den genvej bliver nu lukket af myndighederne, mens den fuldt lovlige løsning fra 1979 stadig står åben. Det skriver The Thaiger,
Øverst: None. (Foto: ThaiLao). CH/roke/AI
