Kort nyhed fra Thailand

59-årig svensk turist overfaldet

•

En 59-årig svensk turist er endt på hospitalet efter et overfald i den thailandske ferieby Pattaya.

Natten til lørdag blev manden stoppet af en transkønnet kvinde foran en massageklinik. Da han takkede nej til hendes selskab, udviklede situationen sig til et skænderi. Kvinden slog ham i baghovedet, så han styrtede på sin scooter, hvorefter hun sparkede ham gentagne gange. Svenskeren flygtede til fods og fik med hjælp fra en ven tilkaldt en ambulance. Han bliver nu behandlet for hævelser og sår og forventes at melde overfaldet til det lokale politi.

03/22/2026 06:41

Kortlink til artiklen: https://www.thailao.dk/zsn/046w